Psoriasis i hovedbunden

Jeg har Psoriasis udbrud flere stedet. Det er i hovedbunden, på foden, i ørerne, lidt omkring munden og på ballen. Jeg vil lige beskrive hvordan jeg lever med psoriasis de forskellige steder, herunder hvordan jeg forsøger at behandle og holde psoriasis udbruddene nede.

Psoriasis i Hovedbunden
Jeg har psoriasis i hovedbunden. Jeg vil her beskrive lidt omkring hvordan mit psoriasis i hårdbunden er, hvordan jeg lever med det, samt hvad jeg gøre i hverdagen, for at forsøge at holde lidt styr på.

Hvor: Det er lige før nakken starter i højre side. Jeg har haft det lang tid, måske omkring 10 år. Det startede med at jeg ofte skællede. Jeg tænkte blot at det var almindelig skæl. Så jeg behandlede det med skælshampoo igennem lang tid – uden egentlig at få bugt med det.
Efter at have haft det i lang tid og efter et besøg ved lægen, fandt jeg dog ud at det ikke blot var skæl, men Psoriasis i hovedbunden, jeg havde.
Det har egentlig ikke udviklet sig, over årene – eller det er stoppet med at udvikle sig. Jeg vil tro at det ca. fylder ca. det samme som to femkroner, hvilket det har gjort i nogle år efterhånden.
Dagligdagen: I det daglige er jeg ikke meget generet af det. Det klør til tider, og skæller ofte i lidt klumper. Ikke noget der som sådan drysser, og som jeg behøver at være opmærksom på. For nogle år siden dryssede det hele tiden. Det vil sige jeg stoppede med at gå i mørketrøjer (som jeg ellers elskede), da det meget let kunne ses herpå. Men eftersom det ikke drysser så meget mere, er jeg begyndt ikke at tænke så meget over hvilket tøj jeg har på. Dog kigger og børster jeg dog meget ofte min trøje (gammel vane), for at være sikker på at der ikke er noget hvis drys.
Behandling: Jeg bruger faktisk meget sjælden behandling til området. Det har jeg dog gjort. Både god skæl shampoo (også receptpligtig), mousse samt gel (primært Daivobet). Det er jeg dog stoppet med, da udbruddet lidt har stoppet sin udvikling. Samtidig er gelen meget lig med olie, hvilket gør at håret er enormt fedtet/indsmurt i olie. Det er lidt svært at få ud.
Det vigtigste jeg gør, tænker jeg faktisk er ikke at gå i bad hver dag og ikke tage lange bade. Samtidig tørrer jeg mit hår rigtig godt, så området ikke er fugtigt i lang tid. Det synes jeg virker til at være nok lige pt.
Jeg har også forsøgt mig med at smøre creme i håret, men det er noget værre griseri, og kan ikke anbefales. Det er bare svært når man har et tykt og tæt hår. Jeg har også forsøgt at gøre området fugtig ved at bruge babyolie – det kan ligeledes ikke anbefales. Det gør blot at håret ser enormt fedtet ud.

Har du Psoriasis i hovedbunden og hvad gør du for at holde det nede?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *